Aktieoptioner tilhører medarbejderen
To HK-medlemmer, som blev fyret fra den amerikanske IT-gigant Intels danske afdeling i 2001, har fået tilkendt retten til de aktieoptioner, som de havde fået som et led i deres ansættelse. Intel inddrog optionerne, der er mere end en halv million kroner værd, i forbindelse med fyringen.
Højesteret slog fast, at aktieoptionerne er en del af lønnen, som hører ind under funktionærlovens regler. Det betyder, at optionerne er en rettighed, som ikke kan fratages medarbejderen, selvom man forlader virksomheden – frivilligt eller ej.
Højesteret fulgte en ét år gammel afgørelse i Sø- og Handelsretten, som også fastslog at selvom
Intel's aktieoptionsprogram foreskriver, at optionerne bortfalder ved fratrædelse, så er denne praksis i strid med den danske lovgivning.
Syv procent får aktieløn
På det danske arbejdsmarked modtager cirka syv procent af medarbejderne i private virksomheder én eller anden form for aktieløn - herunder aktieoptioner. En del af disse findes blandt de over 50.000 privatansatte HK-medlemmer, der arbejder for udenlandsk ejede virksomheder. Men dommen kan også få betydning for andre 35.000 Intel-medarbejdere, som er beskæftiget uden for USA.
De to HKere blev opsagt sammen med cirka 250 andre medarbejdere i forbindelse med, at Intel lukkede sine aktiviteter i Danmark. Mindst 90 medarbejdere har rejst sager, der afventer udfaldet af den principielle HK-sag.
De to er begge medlem af HK/Handel, hvis formand, Jørgen Hoppe er glad på de to medlemmers vegne.
- Det er glædeligt, at vi nu har fået klarlagt, at når man er ansat i en dansk virksomhed og arbejder i Danmark under dansk ret, så er det de danske aftaler, der gælder. Også selvom aktieoptionerne er knyttet til et udenlandsk moderselskab.
Kritik fra HK/Privat
Som en reaktion på dommen kritiserer HKs IT-politiske ordfører, Karin Retvig, den danske regering for sidste år at have ændret lovgivningen for medarbejdere med aktieoptioner.
- Desværre er der mange medarbejdere, specielt indenfor IT-området, som ikke får mulighed for at udnytte deres aktieoptioner, hvis de selv siger deres job op.
Regeringen tog nemlig straks affære med et lovindgreb, da vores medlemmer vandt sagen i Sø- og Handelsretten. Regeringen fik gennemført en lov, som betyder, at alle, der efter 1. juli 2004 får tildelt aktieoptioner, ikke kan udnytte dem, hvis de selv siger deres job op. Det er det, man kalder gyldne håndjern.
- Det virker særligt provokerende, når man nu i flere sager har Sø- og Handelsrettens og Højesterets dom for, at medarbejdere kan beholde deres optioner - også når de selv har sagt deres job op. Loven stiller lønmodtagerne langt ringere og går direkte imod domstolenes afgørelser.
