Datatilsynet
Datatilsynet er en statslig uafhængig myndighed tilknyttet Justitsministeriet.
Datatilsynet, der består af et råd med en formand og seks medlemmer, og et sekretariat med cirka 30 medarbejdere (jurister, teknikere og kontorpersonale), som fører tilsyn med enhver behandling, der er omfattet af lov om behandling af personoplysninger, bortset fra behandlinger der foretages for domstolene.
Datatilsynet opgaver og funktioner:
- Vejledning og rådgivning over for offentlige myndigheder og private vedrørende behandling af oplysninger.
- Behandling af klagesager og egen driftsager.
- Behandling af anmeldelser og ansøgninger om tilladelse.
- Udførelse af inspektioner hos offentlige myndigheder samt en række private virksomheder, der i henhold til loven skal have tilsynets tilladelse til behandling af personoplysninger.
- Afgivelse af udtalelse ved udarbejdelsen af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.
- Nationalt tilsyn med internationale informationssystemer, f.eks. den nationale del af Schengen Informations Systemet.
- Deltagelse i internationalt samarbejde, f.eks. i de fælles tilsynsmyndigheder nedsat i henhold til Schengen- og Europolkonventionerne, deltagelse i Europarådets arbejde, og andre internationale arbejdsgrupper både på EU- niveau og verdensplan.
Herudover har Datatilsynet opgaver i henhold til andre love. F.eks. modtager tilsynet anmeldelser i henhold lov om massemediers informationsdatabaser.
Klik ind på: Datatilsynet

Oprettet 26-01-05 kl.08:52:15 af synkron(Deleted) / Senest redigeret 13-07-06 af Leif Limkilde Bloch
